Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

ATLANTIKUMI – Jessie Kleemann, Jeannette Ehlers, Pia Arke

Udstilling 24. september 2022 –29. januar 2023

Udstillingen Atlantikumi viser tre stærke samtidskunstnere, hvis værker og liv på forskellig vis bindes sammen og krydser hinanden via Atlanterhavet

Atlantikumi er grønlandsk og betyder I Atlanterhavet. På udstillingen vises værker af Jessie Kleemann, Jeannette Ehlers og Pia Arke, tre kunstnere, som på hver deres måde har forholdt sig personligt og kropsligt til kolonihistorien. I deres virke er den private historie og kolonihistorien uløseligt vævet sammen: Fra Grønland til Danmark og fra Danmark til Caribien trækkes tråde frem og tilbage over Atlanterhavet. Hos alle tre kunstnere spiller havet som motiv en væsentlig rolle. Havet forbinder og adskiller. Det er ad havet, man rejser ud og hjem, frivilligt eller ufrivilligt.

 

Jessie Kleemann (1959) har en baggrund i Tuukkaq Teatret og i hendes performances, videoværker og poesi er det i høj grad kroppen og de kropslige erfaringer, der taler. Den arktiske smerte er et tema hos hende, og hendes værker rummer lige dele sårbarhed, kraftfuldhed og humor. Sproget er et vigtigt materiale i hendes praksis. I sin poesi skifter hun ubesværet mellem grønlandsk, dansk og engelsk. I flere af Kleemanns værker spiller havet, som i den grønlandske mytologi, en afgørende rolle.

 

Jeannette Ehlers (1973) har gjort den vestlige verdens fortrængning af kolonitiden og de racistiske strukturer, kolonitiden trak med i kølvandet, til sit væsentligste motiv. Med rødder i den afrikanske diaspora i Caribien og i Danmark har hun i performances, videoværker og installationer, hvor hendes egen krop ofte spiller en væsentlig rolle, aktiveret ubehaget og smertepunkterne i historien og nutiden. Også hos Ehlers er havet som forbindelse og symbol et væsentligt element.

 

Pia Arke (1958-2007) identificerede sig som kunstner med bastarden, et resultat af et møde mellem to kulturer. I sin kunst udforskede hun forbindelsen mellem Grønland og Danmark, både gennem sin egen biografi og gennem de større historiske linjer. Hun brugte kameraet og hun forholdt sig til private fotografier, som den grønlandske befolkning var blevet iscenesat i, ligesom hun brugte sin egen krop i sine værker. I en del værker indgår havet som en horisont og en markør af, at stederne er forbundne.

 

Udstillingen er født på Nuuk Kunstmuseum og har nu igen krydset Atlanten.