Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

PRESSESIDE: PAKHUSSTRIK 2024

En weekend i garnets verden

Nordatlantens Brygge afholder den 10. udgave af strikkefestivalen Pakhusstrik og lover en weekend med alt godt fra garnets farverige verden

Der er noget for enhver strikker, både de garvede og begynderne, når den nordatlantiske strikkefestival Pakhusstrik løber af stablen den 8. til 10. september på Nordatlantens Brygge.

Ved festivalens mange garnboder kan man møde nogle af de fremmeste uldproducenter og strikkedesignere fra Færøerne, Grønland og Island. Desuden præsenterer det alsidige festivalprogram en perlerække af inspirerende foredrag og events i hele weekenden.

Alsidigt program
I foredragsprogrammet kan man høre om alt fra uld og bæredygtighed til færøske strikketraditioner og grønlandsk moskusuld. Eller møde islandske Guðrún Bjarnadóttir, der droppede en succesfuld karriere som tv-producer for at starte et garnfarvningsværksted.

Blandt indslagene er også den færøske dragqueen Miss Boogie, der leverer et underholdende strikkeshow fredag aften. Og lørdag kan man bl.a. møde journalist, forfatter og podcastvært Thomas Skov og strikkeentusiast Mikkel Bech, der drøfter strik og maskulinitet i live-talkshowet ”Samtaler om strik”.

Der er gratis adgang til festivalen og dens garnboder, hvorimod foredrag og events kræver enten adgangsbillet eller tilmelding. Og der er rift om billetterne på nordatlantens.dk/pakhusstrik


Pakhusstrik 2023
8.—10. september
Nordatlantens Brygge
Strandgade 91
Christianshavn/1401 København K

Info og billetsalg: nordatlantens.dk/pakhusstrik

_________________________

Download programfolderen her
________________________

 

YDERLIGERE INFO

For yderligere info kontakt festivalens projektleder Ásta Stefánsdóttir på mail: asta@bryggen.dk

 

FOTOS

Nedenstående fotos er til fri afbenyttelse og medmindre andet er angivet i filnavnet kreditereres de: Pr-foto Nordatlantens Brygge. Glik på billederne for at downloade dem i fuld størrelse.