Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

SUMÉ - LYDEN AF EN REVOLUTION + 
IN THE SHADOW OF THE TUGTUPITE

Når film og musik italesætter fortid, nutid og fremtidsvisioner. Mød instruktør Inuk Jørgensen og oplægsholder Andres Otte.

Søndag 10. oktober 2021 kl. 14

I 1970'erne sætter et ungt, politisk rockband ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse, og snart er landet i gang med sit første store opgør med kolonimagten Danmark. Og med sin egen selvforståelse. Dokumentarfilmen Sumé - lyden af en revolution (2014) skildrer historien om det legendariske orkester og giver et unikt indblik i de brydninger, der kendetegnede 1970’ernes Grønland.

Som forfilm vises den mangfoldigt prisbelønnede kortfilm fra 2020, In the Shadow of the Tugtupite. I et poetisk billedsprog dokumenterer filmen, hvordan fortidens fejlslagne planer og projekter har efterladt deres spor i nutidens Grønland. Og det skulle nødig gentages.


MED INSTRUKTØRBESØG OG OPLÆG
Instruktør Inuk Jørgensen drøfter sin kortfilm, før Sumé – lyden af en revolution vises med introduktion ved Andreas Otte, der er musiker, kulturforsker og formidler i Det Nordatlantiske Hus i Odense.  


ARRANGEMENTET
Forfilmen (7 min.) har engelsk speak og Sumé (76 min.) har danske tekster. Arrangementet (inkl. samtale og oplæg) varer ca. 115 min. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen. Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid.

Billetter
60 kr. Onlinebilletsalg


Nordatlantiske Filmdage 2021

30. september til 10. oktober præsenterer Nordatlantiske Filmdage spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Denne visning indgår i miniserien Rigsfællesskabet på film. 


TRAILERE OG FILMINFO

IN THE SHADOW OF THE TUGTUPITE
Instruktion/manus/kamera/klip: Inuk Jørgensen
Produktion: NukkiNukki Productions

 

SUME - LYDEN AF EN REVOLUTION

Instruktion: Inuk Silis Høegh
Manus: Inuk Silis Høegh, Emile Hertling Péronard, Ine Urheim
Producer: Emile Hertling Péronard
Fotograf: Henrik Bohn Ipsen
Klipper: Per K. Kirkegaard
Produktionsselskab: Anorak Film

Billetsalg

Billetsalg

Nordatlantiske Filmdage 2021

Nordatlantiske Filmdage 2021

FILMSERIE: RIGSFÆLLESSKABET PÅ FILM

FILMSERIE: RIGSFÆLLESSKABET PÅ FILM