PAPIRKLIP AF JENS DAVIDSEN

Den traditionelle grønlandske levevis har haft stor betydning for Jens Davidsens kunstneriske udvikling. Oplev hans eminente papirklip lige nu.

8. januar - 1. marts 2010

Man kan opleve Jens Davidsen (f. 1963) i mange kulturelle og kunstneriske sammenhænge: som skuespiller på film, shaman i tv, maskedanser og nu kan man se hans sirlige papirklip på Nordatlantens Brygge.

Udgangspunktet for Jens Davidsens kunstneriske udtryk - både som optrædende og som klipper - er den traditionelle grønlandske levevis, hvor naturen, myterne og åndeverden spiller en afgørende rolle i menneskenes liv.

Om inspirationen til klippene, siger Jens Davidsen: "det er naturens mangfoldighed, åndeverdenen og menneskets evne til at skabe - alt sammen noget smukt."