Foto-dokumentariske billeder af de fascinerende minisamfund, der er knyttet til moderne havfiskeri i Nordatlanten. Seks foto essays af den færøsk-svenske fotograf Maria Olsen.

23. maj - 24. august 2009

Udstillingen viser et fascinerende indblik i en hverdag fremmed for de fleste landkrabber. Den færøsk-svenske fotograf Maria Olsen har været med drengene på fisketur på Nordatlantens vilde våger og dokumenterer det moderne liv på søen.

Om inspirationen bag fotoserierne og opholdet ombord på skibene siger Maria Olsen:

 

Jeg ville se hvordan fiskernes arbejde og liv var på skibene. Jeg fandt det fascinerende - som en skjult verden - ukendt af os der lever på landjorden. Men efter at have været sammen med dem i et stykke tid, slog tanken mig, at de virkeligholder af det, de laver, og dårligt kan leve uden det, selvom forholdene kan være barske for mange af dem og som regel involverer meget hård arbejde …

Det er der kommet seks unikke fotografiske essays ud af, der i billeder fortæller om den barske hverdag for fiskerne ved Færøerne, Shetlandsøerne, Island og Grønland.

Billederne dokumenterer en række forskellige fiskemetoder, herunder fiskeri med langline, flydetrawl, partrawling og bundtrawl.

Samtidig illustrerer udstillingen omfaget og vigtigheden af dette havfiskeri for øerne i Nordatlanten.