Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Udstillingen giver et indblik i den nordatlantiske kunstscene med værker af 21 kunstnere fra Island, Grønland og Færøerne. Kolonialen byder på skulptur, maleri og installation.

28. november 2003 - 7. marts 2004

Kolonialen er en udstilling, der viser et bredt udsnit af samtidskunst fra Grønland, Færøerne og Island. De 21 kunstnere repræsenterer både mellemgenerationen og den yngre generation, og det giver publikum mulighed for at få et indblik i, hvad der rører sig på den nordatlantiske kunstscene lige nu - både inden for skulptur, maleri og installation. Det kunstneriske og personlige udgangspunkt varierer, og kunstnerne arbejder i vidt forskellige materialer og teknikker, men de er alle repræsentative for de fremherskende kunstretninger og tendenser i deres hjemland. Blandt de kunstnere, som præsenteres, er den færøske billed- og installationskunstner Tróndur Patursson (f. 1944).

Ned til vandet ved pakhuset vises hans glasinstallation "Komisk rum" (2002-3), der består af en række polygonale glasmalerier på stålramme. Installationen har referencer til det naturreligiøse og ligger i forlængelse af hans ekspressive arbejde med glas og udsmykninger. Herudover præsenteres blandt andre billedkunstneren Aka Høegh (f. 1947), som er den grønlandske kunstner, der har opnået størst international anerkendelse. Ikke mindst på grund af projektet "Sten og menneske" fra 1993-94, hvor hun sammen med skandinaviske kunstnere forvandlede sin hjemby Qaqortoq i Sydgrønland til en permanent udendørs udstilling med skulpturer udhugget omkring i fjeldet.

På Kolonialen vises eksempler på hendes billedkunst. Titlen på udstillingen - "Kolonialen" - refererer til pakhusets historie. Grønlands Handels Plads og pakhuset, hvor udstillingen vises var i 200 år centrum for Danmarks handel med Færøerne, Finmarken, Island og især Grønland. Gennem århundrede blev naturalieproduktionen fra de danske besiddelser i Nordatlanten indført og handlet her, og for grønlændere, islændinge og færinger, der levede i hovedstaden, var pladsen og pakhuset et symbol på Danmarks status som kolonimagt.

Deltagende kunstnere

Grønland
Aka Høegh, Anne-Birthe Hove, Arnannquaq Høegh, Buuti Pedersen, Inuk Silis Høegh, Julie Edel Hardenberg, Miki Jacobsen.

Færøerne
Anker Mortensen, Astri Luihn, Bárður Jákupsson, Hans Pauli Olsen, Hansina Iversen, Rannvá Kunoy, Tróndur Patursson.

Island
Alda Sigurðardóttir, Darri Lorenzen, Guðrún Kristjánsdóttir, Gunnar Örn, Jón Axel Björnsson, Steinunn Thórarinsdóttir, Vignir Jóhannsson.