De 13 islandske julesvende

Alle juleforløb i 2018 er bookede.

Islandske børn får ikke kun besøg af én julemand i december, men af 13 julesvende. De kommer på besøg en efter en fra d. 12. december og frem til jul.

Fra 5. november - december 2018

Kom og hør om Dørsmækker, som smækker med døre om natten, og om Stivben, som elsker fløde. Og hør om julesvendenes mor, den grusomme Grýla. Vi bager islandske julekager og spiser dem, hvis ikke julesvenden Dørsniffer kommer og spiser dem for næsen af os. Han elsker nemlig kager!


Målgruppe: 3-6 år
Varighed: 1,5 time

 

Til pædagoger og medhjælpere!

Tak fordi I har booket et besøg med jeres børnehavebørn på Nordatlantens Brygge. Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores smukke 250 år gamle pakhus på Christianshavn!

Det er vores erfaring at børnehavebørnene får et endnu bedre besøg på Nordatlantens Brygge, hvis de er lidt forberedt på, hvad der skal ske.

Derfor har vi skrevet et lille brev til børnene, som I kan læse højt. Vi har også skrevet et par spørgsmål, som I evt. kan bruge som afsæt til en samtale om jeres udflugt til Nordatlantens Brygge.

Der ligger desuden et par billeder her på hjemmesiden, som I kan printe ud og vise børnene, ligesom vi har lavet nogle forslag til efterbearbejdning af besøget hjemme i institutionen.

Forberedelsen og efterbehandlingen er ikke en forudsætning for et godt besøg, men et tilbud til jer.

Efter jeres besøg får I udleveret/tilsendt et evalueringsskema. Det vil vi meget gerne have retur. Brug skemaet når I taler med børnene om besøget.

Vi hører meget gerne fra jer, hvis I har gode ideer til, hvordan Nordatlantens Brygges formidlingstilbud til børnehaver kan gøres bedre.


Mange hilsner

Skoletjenesten på Nordatlantens Brygge - også for børnehaver!

booking

booking