VI ER NORDEN - et dekoloniserende ritual
Menneskehandel på tværs af kontinenter. Familier splittet i civilisationens navn. Undertykkelse af sprog og kultur. Racebiologisk forskning. Vores kollektive arvæv i Norden er smertefuldt.
Torsdag 15. oktober 2026 kl. 19.30 og
Fredag 16. oktober 2026 kl. 18.00
TEATER
Mellem jord, planter og glas træder den nordiske kolonialismes fortid og nutid frem i et møde mellem det personlige, det historiske, det faktuelle og det emotionelle.
Værket udspiller sig i en installation af den samiske kunstner Stina Aletta Aikio. I et levende landskab åbnes den sårbare samtale imellem os, i et sanseligt rum hvor dialogen rækker ud over det talte ord. Performere og publikum flytter, former, opløser og genskaber jorden, mens ord, krop og landskab smelter sammen i en gradvis transformation, hvor møder mellem materialer og mennesker skaber nye forbindelser.
Værket blev produceret 2022/23 med støtte fra Statens Kunstfond, Norsk Kulturråd, Nordisk Kulturfond, NAPA, Augustinusfonden, Dansk Komponistforening m.fl.
Værket havde premiere på Nunatta Isiginnaartitsisarfia (Nationalteatret) i Nuuk maj 2023 og har siden rejst rundt i Norden. Opførelsen på Nordatlantens Brygge er støttet af Norsk Kulturråd, Fonden for Lyd og Billede, Fritt Ord, Nordisk Kulturkontakt Mobility Funding Programme.
VI ER NORDEN er et nomadisk, konceptuelt værk, der rejser rundt i Norden og ved hver ankomst genopstår i ny form i samarbejde med en lokal gæstekunstner.
VI ER NORDEN skabes i 2026 i samarbejde mellem norsk/gambisk dramatiker, forfatter og performer Camara Joof, samisk/finsk visuel kunstner Stina Aletta Aikio, grønlandsk danser og skuespiller Elisabeth Heilmann Blind, færøsk komponist Trondur Bogason, dansk koreograf og danser Ingrid Tranum Velásquez.
Lysdesign skabt af Mikkel Magnus Olsen.
PRAKTISK INFO & BILLETSALG
Arrangementet varer 60 minutter
Entré: 80/110 kr.
KØB BILLET TORSDAG 15/10 KL. 19.30
KØB BILLET FREDAG 16/10 KL. 18
