Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

WALLS - AKINNI INUK +
THE LAST GRASS SEAMSTRESS

To stærke og medrivende dokumentarfilm om yderst forskellige kvinder og deres liv i Grønland. Mød instruktørerne bag filmene på Kvindernes Internationale Kampdag.

Søndag 8. marts 2026 kl. 16.30

Programmet byder først på den 18-minutter lange dokumentar The Last Grass Seamstress (Ivikkisartoq Kingulleq), som instruktør Arina Kleist viser og drøfter. Filmen skildrer Marie Josefsen, som er bekymret for om den alenlange tradition for græssyning vil uddø, når hun en dag ikke er her mere. The Last Grass Seamstress (2024) har gjort det godt på utallige filmfestivaler og vandt prisen for bedste kortfilm på Nuuk International Film Festival 2024.

Derefter vises Walls - akinni inuk, som er en billedskøn og samtidig rørende barsk dokumentar om to kvinder, der står på hver sin side af fængselssystemet. Den ene er en indsat og den anden en filmskaber, og i takt med at de lærer hinanden at kende, viser det sig, at de har en del til fælles og kan spejle dig i hinanden.

Filmen var otte år undervejs, og dens ligeså medrivende som vigtige fortælling – om kærlighed, menneskelig empati, håb og kampen for en ny chance i livet – vandt NORDIC:DOX AWARD efter premieren på CPH:DOX 2025 og er nu Bodil-nomineret som årets bedste dokumentarfilm.

Mød filmens to instruktører, Sofie Rørdam og Nina Paninnguaq Skydsbjerg, som drøfter den efter visningen

ARRANGEMENTET
The Last Grass Seamstress (18 min) har engelske undertekster og Walls - akinni inuk (72 min) danske. Begge film inkluderer instruktørbesøg.

Arrangementet (inkl. samtaler) varer 130 min

Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen.

Billetter
80 kr. Onlinebilletsalg 

FILMINFO
Originaltitel: Ivikkisartoq Kingulleq
Instruktør: Arina Kleist
Manus: Arina Kleist
Medvirkende: Marie Josefsen
Producere: Arina Kleist, Heidi Zilmer, Sofianguak Kristiansen, Inuk Jørgensen



FILMINFO
Originaltitel: AKINNI INUK
Instruktører: Sofie Rørdam og Nina Paninnguaq Skydsbjerg
Fotografer: Sofie Rørdam, Inuk Silis-Høegh, Anders Berthelsen
Klip: Biel Andrés, Nanna Frank Møller
Lyd: Sune Kaarsberg
Musik: Gustav Lynge Petrussen
Executive producer: Inuk Silis-Høegh
Producer: Emile Hertling Péronard
Produktionsselskab: Ánorâk Film



 


Den 27. feb.—9. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage 2026 unikke filmoplevelser tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage

BILLETSALG

BILLETSALG

Nordatlantiske Filmdage 2026

Nordatlantiske Filmdage 2026