Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

LIFE ON THE EDGE

Stærk og gribende dokumentarfilm fra Grønland om at bryde med traumer og finde troen på livet. Mød instruktør Johnny Langenheim efter visningen.

Lørdag 28. februar 2026 kl. 13.45

Nuka rejser rundt mellem mindre bygder i sit arbejde med mental trivsel og selvmordsforebyggelse. Selv har han en tung fortid og ar på sjælen. Men han har fundet en indre styrke og en tro på livet ved at hjælpe andre, der kæmper med indre dæmoner og som ønsker at bryde de cyklusser af intergenerationelle traumer, der har sat så dybe spor på deres tilværelser.

Dokumentarfilmen Life on the edge giver et både stærkt og medfølende portræt af Nuka og de mennesker, han søger at hjælpe. Og de medvirkende deler alle generøst ud af deres erfaringer i den både bevægende og livsbekræftende film.

Den grønlandsk-engelske film er instrueret af Johnny Langenheim og Sebastian Feehan, og den er produceret i samarbejde med bl.a. grønlandske Paninnguaq Heilmann.

Mød instruktør Johnny Langenheim efter visningen, hvor han drøfter filmen med publikum.

ARRANGEMENTET
Filmen (63 min) har engelske undertekster. Arrangementet (inkl. samtale) varer 90 min.

Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen.

Billetter
80 kr. Onlinebilletsalg

 

FILMINFO
Instruktion: Johnny Langenheim, Sebastian Feehan
Foto: Sebastian Feehan
Klip: Andrew Cross, Tommaso Di Paola
Lyd: Will Ward, Jack Wyllie
Executive producere: James Reed, Cyrus Mirzashafa, Hector N. Helsing, Arnarak Patricia Bloch, Klaus Georg Hansen
Producere: Andrea Land, Aleqatsiaq Peary, Paninnguaq Heilmann

 


Den 27. feb.—9. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage 2026 unikke filmoplevelser tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage

BILLETSALG

BILLETSALG

Nordatlantiske Filmdage 2026

Nordatlantiske Filmdage 2026