Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

INUK JØRGENSEN & GRØNLANDSK FILM

Fem dokumentariske og poetiske kortfilm fra Grønland og samtale med filmskaberen, kulturformidleren og brobyggeren Inuk Jørgensen. Mød også lederen af det nyetablerede Grønlands Filminstitut, Inunnguaq Petrussen.

Lørdag 7. marts 2026 kl. 13.30

Som filmskaber har Inuk Jørgensen gjort sig bemærket med dokumentariske kortfilm, der i et rent og poetisk filmsprog leverer koncentrerede og tankevækkende beretninger fra og om Grønland. Og hans kortfilmfilm baner vej for nye erkendelser og interkulturel forståelse, og de har bogstaveligt talt rejst mellem filmfestivaler over hele kloden og givet publikum anledning til at revidere deres forestillinger om, hvad Grønland er og kan være.


Brobyggeren
Ud over at lave film er Inuk Jørgensen næstformand i den grønlandske brancheforening Film.gl. Og han har ikke blot repræsenteret Grønland i den internationale filmverden, men også fulgt med i og været med til at forme udviklingen i grønlandsk film.

Inuk Jørgensen er desuden sammen med Lars Dyrendom aktuel med kunstbogen People Have Always Told Stories (Breadfield Press, 2025). Med tekster af Christine Sjöberg, Mette Sandbye og Naja Dyrendom Graugaard præsenterer den enestående fotografier og arkivmateriale, som samlet set tematiserer og reflekterer over den betydning, som billeder og fortællinger har for et folks repræsentation og selvforståelse.

OPLÆG, FILM & SAMTALE

Inuk Jørgensen har gæstet Nordatlantiske Filmdage flere gange i de forgangne år og vist sine film, men altid enkeltvis og i forskellige sammenhænge. Denne eftermiddag kan du se eller gense fem af hans film, som her danner baggrund for en samtale mellem instruktøren og filmdagenes Birgir Thor Møller samt publikum.

Arrangementets fem film er Home (2018), Hedtoft (2019), In the Shadow of the Tugtupite (2020), Where Dreams Are Forgotten (2023) og Entropy (2024).

Indledningsvis får vi besøg af Inunnguaq Petrussen, der fortæller kort om visionen for det helt nyoprettede Grønlands Filminstitut, Kalaallit Nunaanni Filminstitutti.
 

PRAKTISK INFO & BILLETSALG

De fem film varer samlet set ca. 44 minutter og er engelsksprogede. Arrangementet (inkl. samtale på dansk og spørgsmål fra publikum) varer i alt 105 min.  

Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen.

Billetter
80 kr. Onlinebilletsalg

FILMPROGRAMMET


Home (2018), 8 min


Hedtoft (2019) 13 min


In the Shadow of the Tugtupite (2020) 7 min


Where Dreams Are Forgotten
(2023) 06:15 min


Entropy (2024), 10 min


Inuk Jørgensen

ARRANGEMENTET
Filmen (63 min) har engelske undertekster. Arrangementet (inkl. samtale) varer 90 min.

 

 

 

 


Den 27. feb.—9. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage 2026 unikke filmoplevelser tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage

BILLETSALG

BILLETSALG

Nordatlantiske Filmdage 2025

Nordatlantiske Filmdage 2025

FLERE FILM FRA GRØNLAND

FLERE FILM FRA GRØNLAND