Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

FÆRØSKE KORTFILMPERLER / GEYTIN

Alsidigt og stærkt filmprogram med fem af tidens bedste og Geytin-nominerede kortfilm fra Færøerne. Mød også flere af instruktørerne.

Fredag 6. marts 2026 kl. 16.30

Vi præsenterer et både stilistisk og tematisk set afvekslende og stærkt program, når vi viser fem af tidens bedste kortfilm fra Færøerne – og de er alle nominerede til årets kortfilmpris Geytin på Færøerne.

Den årlige og meget afholdte Geytin-filmfest afholdes i Nordens Hus i Tórshavn 27. februar, og ud over Geytin-prisen, der uddeles af en jury, vælger tilskuerne vinderen af årets publikumspris.

Vi viser fem af de syv Geytin-nominerede film ved et særligt arrangement, hvor vi også får besøg af instruktørerne Anna Joensen-Næs, Eir í Ólavsstovu og Maria Winther Olsen.


FILMPROGRAMMET

NB. Filmene vises med engelske undertekster

- Thomas Koba: Áin
- Rakul Ró Steintórsdóttir og Niels Jóhan Sigurðsson: Hendir her
- Anna Joensen-Næs: Sansa
- Eir í Ólavsstovu: Tað er ikki synd í mær
- Maria Winther Olsen: Vælkomin heim (billedet øverst)

FEM AF SYV GEYTIN-NOMINEREDE FILM

Blandt årets i alt 7 Geytin-nominerede film er også TREGI af RAMMATIK (Rannvá Káradóttir og Marianna Mørkøre), som vises onsdag 4. marts i arrangementet Kvinder i filmkunst - ad egne veje (læs mere her). Vi viser helle ikke Maria Tórgarðs Geytin-nominerede film Mammuskepilsið, som først får Danmarks-premiere på CPH:DOX. Du kan til gengæld møde Maria Tórgarð søndag 8. marts, hvor hun viser sin dokumentarfilm Skål (Skál) fra 2020 og drøfter den og sit instruktørvirke (læs mere her).

ARRANGEMENTET
Filmene vises med engelske undertekster. Arrangementet (inkl. samtaler) varer 120 min.

Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen.

Billetter
80 kr. Onlinebilletsalg

Den færøske filmpris Geytin  er blevet uddelt årligt siden 2012. Prisen er opkaldt efter Herálvur Geyti (1914-1985), der kendt som Geytin rejste rundt på Færøerne i 1960'erne og 1970'erne og viste film.

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Filmshúsið (det færøske filminstitut), Nordens Hus i Tórshavn/Geytin og Færøernes Repræsentation i København.

 


Den 27. feb.—9. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage 2026 unikke filmoplevelser tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage

BILLETSALG

BILLETSALG

Nordatlantiske Filmdage 2026

Nordatlantiske Filmdage 2026