ELIN BRIEM HEINESEN

Oplev sangerinden Elin Brimheim Heinesen i selskab med guitaristen Eyðun Mohr Hansen fortolke digte af og fortælle om forfatteren og poeten Jens Pauli Heinesen i vores litteratursalonen NordOrd

Torsdag 22. oktober kl. 20

Det er en af Færøernes mest velkendte og afholdte sangerinder og komponister, Elin Brimheim Heinesen, som besøger litteratursalonen NordOrd for at fortælle om sin far, Jens Pauli Heinesen (1932-2011), der var en af Færøernes mest betydningsfulde og produktive forfattere.  

I selskab med guitaristen Eyðun Mohr Hansen vil Elin også synge en række sange, hvor hun har komponeret musik til sin fars digte. Undervejs viser hun også billeder fra Jens Pauli Heinesens liv (læs mere om forfatteren Jens Pauli og sangerinden Elin Brimheim Heinesen længere nede). Og vi ser frem til en både lyrisk, musikalks og oplysende aften i litteratursalonen NordOrd, hvor vi her sætter foks på en i Danmark relativt ukendt, men på Færøerne markant forfatter og poet.

PRAKTISK INFO & BILLETSALG

Elin fortæller på dansk, imens sangene er på færøsk (og en oversættelse vises sideløbende på skærme).

Arrangementet varer omtrent 90 minutter (inkl. kort pause).

Dørene til litteratursalonen åbner 45 minutter før start. Der er unummerede pladser. Kom gerne i god tid.

Entré: 80 kr. Onlinebilletsalg

JENS PAULI HEINESEN

Jens Pauli Heinesen (1932-2011) voksede op i Sandavágur, men flyttede som kun 14-årig til Tórshavn, hvor han startede som kontorlærling. Det var dog ikke noget for ham, så han fik sine forældres samtykke til at gå i skole. Han tog først sin præliminæreksamen og derefter sin studentereksamen i Tórshavn, før han uddannede sig til lærer på Emdrupborg Statsseminar i Danmark. Efter at have afsluttet sin lærereksamen i 1956 arbejdede han som lærer indtil 1970, hvorefter han helligede sig sin forfatterkarriere på fuld tid, sådan som han havde ønsket det, siden han var en lille dreng.

Den yngre Heinsen
Jens Pauli Heinesen var i sin tid Færøernes mest produktive forfatter. Han blev ofte kaldt ’den yngre Heinesen’ (den ældre var hans fjerne slægtning William Heinesen). Jens Pauli skrev i alt omkring 40 værker – romaner, noveller, skuespil osv. – om det liv, han levede, især i landsbyen, hvor han voksede op som barn og i de tidlige teenageår, og ikke mindst i hovedstaden, hvor forfatteren levede det meste af sit liv. Som forfatter dækkede han en bred vifte af emner. Emnerne var blandt andet kunstneren og samfundet, barnet og dets verden, livet på landet vs. bylivet, foruden kærlighedens svære veje. Et tilbagevendende tema er offeret overfor bødlen eller plageånden. Litteraturelskere har sagt, at kvalitetsniveauet i flere af Jens Paulis værker er fuldt ud på højde med verdenslitteraturen.

Den betydning, som Jens Pauli Heinesens litterære værker har haft for det færøske samfund, kan ikke overvurderes. Ingen har skrevet så meget prosa om livet på Færøerne under Anden Verdenskrig og i perioden op til årtusindskiftet som Jens Pauli Heinesen. Hans omfattende litteratur har beriget det færøske folk og det færøske sprog. Hans prosa afspejler færøsk kultur og har styrket og udviklet færøsk identitet. Jens Pauli belyser i sin prosa evigt almengyldige emner, som er lige så relevante i dag, som da de blev skrevet, men set fra en synsvinkel, som de fleste færinger kan identificere sig med. Hans værker har spillet en vigtig identitetsskabende rolle for færinger. De fylder meget i det færøske bogregister og er et stort bidrag til det samlede læsestof på færøsk, som er så vigtigt for det færøske sprogs overlevelse.

Prisbelønnet
Jens Pauli Heinesen blev tildelt Færøernes Kulturpris fire gange: i 1959 for novellesamlingen Hin vakra kvirran, i 1969 for novellesamlingen Aldurnar spæla á sandi (Bølgerne leger på stranden), i 1973 for romanen Frænir eitur ormurin (Fafner hedder dragen) og i 1993 for romanen Bláfelli og bogserien i syv bind Á ferð inn í eina óendaliga søgu (Rejsen ind i en endeløs historie). Bøgerne Leikur tín er sum hin ljósi dagur (Din leg er som den lyse dag) og Bláfelli blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i hhhv. 1987 og 1995. Derudover modtog Jens Pauli Heinesen i 1999 Færøernes landsstyres kulturpris for sine litterære værker som helhed.

Jens Pauli Heinesen var formand for Færøsk Forfatterforening i årene 1968-1975 og blev udnævnt til æresmedlem af foreningen, samt af Der Deutsch-Färöische Freundeskreis e. V., af Society of Sweden-Faroe Islands og blev også hædret af Rithøfundasamband Íslands. Han var medlem i mange år af Nordisk Selskab, som bl.a. udgav i 1966 bogen Færøerne i dag, som han redigerede.

Han var desuden en af instruktørerne/producenterne af dokumentaren Jamen se nu Færøerne (med undertitlen Vi bygger ikke Færøerne af praktiske årsager) i 1975, sammen med Roland Thomsen, Eyðun Johannesen og Ebbe Preisler. Jens Pauli Heinesen er oversat til flere sprog, bl.a. islandsk, svensk, norsk, dansk, grønlandsk og tysk. To af hans romaner – Rekamaðurin (Manden, der samlede drivtømmer) og ”Frænir eitur ormurin (Fafner hedder dragen) bliver i øjeblikket oversat til engelsk.

MEDVIRKENDE 

Elin Brimheim Heinesen (f. 1958) er Jens Pauli Heinesens datter. I sit hjemland, Færøerne, er hun bedst kendt som sangerinde/komponist. Udover et par singler har hun udgivet fire albums: NALJA med Kári L. Jacobsen i 1988, Yndisløg – ein ferð aftur í farnar tíðir (Yndlingssange – en rejse tilbage til forgangne tider) med den akustiske gruppe Ad Libitum i 2010, og Handan Stjørnurnar (Hinsides stjernerne) som solist i 2018. Samt Eitt dýpi av dýrari tíð - A Chasm of Precious Time i 2022. Ydermere har hun sunget duetter og backing kor på adskillige albums og singler af andre kunstnere.

I slutningen af 80’erne satte Elin Brimheim Heinesen for første gang musik til et digt af sin far. Det var digtet Eitt dýpi av dýrari tið (Et dyb af dyrebar tid) – en sang, som alle færinger kender i dag. Sangen blev første gang udgivet i 1988 på albummet NALJA af Elin & Kári. I 2002 blev sangen indspillet i en symfonisk version til en dokumentar af Gulla Øregaard om Jens Pauli Heinesen, lavet i forbindelse med hans 70 års fødselsdag. Den blev en af hendes mest elskede sange. Da Kringvarp Føroya (Færøsk National TV & Radio) i 2018 bad sine lyttere om at rangordne de bedste færøske sange de sidste 50 år, kom denne sang ind som nr. 4, og den er titelsangen på albummet Eitt dýpi av dýrari tíð (Et dyb af dyrebar tid) fra 2023.

For nogle år siden satte Elin igen musik til fem andre smukke digte af sin far. Efter et par vellykkede crowd funding-kampagner blev sangene arrangeret for symfoniorkester af den italienske komponist Enzo De Rosa og indspillet med to tjekkiske symfoniorkestre, The City of Prague Philharmonic Orchestra og CNSO - The Czech National Symphony Orchestra, og to kor, Tórshavns Mandskor og det blandede kor Tarira, mens Elin selv var sangsolist. De seks musikstykker, inkl. Eitt dýpi av dýrari tíð (denne gang i et opdateret mix) – blev alle udgivet samlet på dette album, både på det oprindelige færøske sprog og på engelsk. Albummet findes på både CD og LP, og det blev udgivet i forbindelse med Jens Pauli Heinesen’s 90 års fødselsdag.

Elin Brimheim Heinesen optræder sammen med guitaristen Eyðun Mohr Hansen.