SAMTALER OM STRIK
Oplev et strikketalkshow med gæsterne Kimmie Munkholm og Zuzana Obel samt musikindsalg fra Jógvan Joensen og fællessang med Mads Lumholt på strikkefestivalen Pakhusstrik 2025
Lørdag 13. september 2025 kl. 15.30
"1 million tons garn om året."
Sådan lyder statistikker på garnspild i tekstilindustrien. Overproduktion og deadstock er desværre et voksende fænomen og noget, der for alvor belaster vores planet. Tænk bare, hvor mange sweatre vi kunne have strikket med 1 million tons garn! Og hvor meget vand og co2, der blev fyret af - helt forgæves - for at producere garnet. Zuzana Obel opdagede fænomenet garnspild på en vævefabrik i England. Her så hun en lastbil fuldlastet med nyproduceret garn på vej til lodsepladsen for deponering. Det blev startskuddet på mission #StopGarnspild. Zuzana Obel driver virksomheden Garnspecialisten, som sælger overskudsgarn fra tekstilindustrien til alle, der elsker at strikke og nørkle med garn.
Musikindslag ved Jógvan Joensen (FO)
Jógvan er en sjælden perle på kunst- og musikscenen. Ud over at være sanger med unik klang er han en sand musikalsk visionær, der tilfører sine originale kompositioner en atmosfærisk og filosofisk dybde. Hans musik er dybt forankret i den færøsk musikarv – den vil fortryller dine sanser og efterlade dig beriget med en uforglemmelig oplevelse. Jógvan optræder med 2-3 numre
Kender du Kimmie?
Måske kender du Kimmie Munkholm, fra hendes videoer med strikketeknikker? Kimmie begyndte at strikke under sin barsel i 2016, og blev hurtigt grebet af håndværket. Her fandt hun også sin indre tekniknørd, som viste sig at være rigtig god til at forklare det komplekse så enkelt som muligt. Siden 2018 har hendes pædagogiske videoer lært tusindvis af kvinder at strikke - og nogle af hendes strikkevideoer er set mere end en million gange. Som Kimmie selv forklarer: ” Jeg er optaget af glæden ved at nørde den tekniske del - de små fine detaljer, som løfter mit færdige arbejde til et nyt niveau.” I 2021 blev videoerne til mere end en hobby, da hun lancerede appen Min Strikkejournal og i 2023 udgav hun bestselleren Strikkebogen, som guider læseren igennem alle grundteknikker inden for strik. Hør Kimmies historie og mød kvinden bag Danmarks mest kendte hænder!
Strik & fællessang
Vi slutter dagen af med at synge sammen – på grønlandsk! - under kyndig vejledning af komponist og korleder, Mads Lumholt (GL). Og hvis du er nervøs for at du hverken kan nogle grønlandske sange, ej heller den grønlandske udtale, så frygt ikke. Mads guider os igennem mytefortællingen bag musikken og lærer os en simpel melodi og sang.
Mads er født i Grønland, men har siden 1984 boet i Danmark, hvor han i en årrække har fungeret som musiker, underviser, korleder og skuespiller. Han er uddannet sanger ved Rytmisk Musikkonservatorium i København og har som korsanger været del af flere store danske TV-produktioner som All Stars og The Voice samt Melodi Grand Prix. Samtidig er Lumholt opvokset med den traditionelle grønlandske musikkultur, især trommesangen og -dansen, som hans mor indsamlede hos gamle grønlændere.
PRAKTISK INFO & BILLETSALG
Sted: 5. etage, Vest-salen
Arrangementet varer 90 minutter
Besøg også Garnspecialistens pop-up stand på strikkefestivalen (kun lørdag).
PAKHUSSTRIK 2025
Arrangementet indgår i Pakhusstrik 2025. Adgang til festivalen kræver partoutbillet. Læs mere om den nordatlantiske strikkefestival på nordatlantens.dk/pakhusstrik