GodtBornholm
Høre bl.a. om den danske merinorace, der har verdens fineste uld, når GodtBornholm holder gratis oplæg på Pakhusstrik 2025
Lørdag 13. september 2025 kl. 12.15
GodtBornholm er en lille familiedrevet designvirksomhed fra Nexø, der designer både strik og tekstiler samt håndvæver udsmykningstekstiler. Deres strikdesigns er forankret i Bornholms natur og historie, og har alle unikke fortællinger. Her stilles der høje krav til de nordiske materialer de anvender, hvorfor et naturligt valgt har været at lave deres strikdesigns/strikke-kit i et lokalt garn af fineste kvalitet.
Bornholmsk merinogarn er unikt, da der kun findes en meget lille mængde, og har finere fibre (17-23 micron) end andet uldgarn. Det gør det ekstremt blødt og dejligt at strikke med. Merinoracen kommer oprindelig fra Tasmanien, og racen kom først til Danmark i 1992. Den danske race er af varianten Cormo, som har verdens fineste uld.
Glæd dig til et oplæg, hvor du kan lære mere om denne helt særlige danske merinorace.
PRAKTISK INFO
Sted: 5. etage, Vest-salen
Gratis
Varighed: 30 minutter
Besøg også GodtBornholms stand på strikkefestivalen.
PAKHUSSTRIK 2025
Arrangementet indgår i Pakhusstrik 2025. Adgang til festivalen kræver partoutbillet. Læs mere om den nordatlantiske strikkefestival på nordatlantens.dk/pakhusstrik