Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

YGGDRASIL – koncert med rødder og friske skud

Glæd dig til en enestående og mytologisk oplevelse med det færøsk baserede ensemble Yggdrasil.

Lørdag 18. februar 2023 kl. 20

Det er et potent billede, det nordiske ensemble Yggdrasil har taget navn efter. I den nordiske mytologi er Yggdrasil verdenstræet, livets træ og skæbnetræet. Dets krone når op til himlen, og dets tre rødder går til gudernes hjem, jætternes hjem og underjordiske Hel. I toppen af Yggdrasil sidder ørnen, og på dets næb høgen. De tre norner vander og plejer træet, mens slangevæsnet Nidhug gnaver i dets rod. På den måde er træet i en tilstand af kosmisk ligevægt, konstant truet og fortæret, mens det vokser og blomstrer.

 

Samarbejde med kunst og natur
Ensemblet Yggdrasil har base på Færøerne, men rummer musikere fra andre lande. Ensemblet blev dannet i 1981 af komponist og pianist Kristian Blak, som har skrevet det meste af materialet. De fleste kompositioner er skabt i samarbejde med andre former for kunst eller i nogle tilfælde med naturen. Musikerne, der har været en del af ensemblet, enten på længerevarende basis eller som deltagere i et bestemt projekt, har forskellige musikalske baggrunde, hovedsageligt inden for jazz, men også inden for etnisk, folk, rock og klassisk musik. Ensemblet Yggdrasil blev nomineret til Nordisk Råds Musikpris i 2017.

 

Porkerisvatn
2020 bad Færøernes Kunstmuseum Kristian Blak og Yggdrasil om at skabe musik til forfatteren og maleren William Heinesens maleri af søen Porkerisvatn, som ligger i et landskab, han beskrev som ryggen af et gigantisk takket firben. I sin skabelsesproces har Kristian Blak derudover ladet sig inspirere af en babylonisk skabelsesmyte.

 

Otte satser
Albummet Porkerisvatn (2021) er en suite af otte satser, der er inspireret af forskellige elementer i landskabet omkring Porkerisvatn: Vatn (sø), Á (å), Grót (sten), Grátt undir steini" (bænkebider), Jørð (jord), Skýggj (skyer), Flog" (træk), Drekin (dragen).

Yggdrasils udtryk på Porkerisvatn er instrumentalt, og har rødder i jazzen og verdensmusikken. En anmelder skrev:  "Det er værd at spille dette album i loop. Det er simpelthen fantastisk.”

 

Medvirkende musikere:
Kristian Blak (klaver)
Heðin Ziska Davidsen (guitar)
Mikael Blak (Bass)
Per Ingvaldur Højgaars Petersen (Trommer)
Anders Hagberg (saxofon)

Dørene åbner kl. 19.15
Entré: 150,-

Onlinebilletsalg


Nordatlantens Venner

Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

 

Billetsalg

Billetsalg