Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

FREDERIK ELSNER – live på Nordatlantens Brygge.

Forvent en berørende og nærværende aften, der kommer rundt i hele det følelsesmæssige repertoire, når singer-songwriter Frederik Elsner går på scenen med sin guitar.

Torsdag 12. august 2021 kl. 21

Det musikalske talent Frederik Elsner er kendt fra bandet Nanook, som gennem flere år har turneret i Grønland, Danmark, Asien, Skandinavien og USA. Men Frederik Elsner har også en solokarriere i gang. For et år siden, på sin 34-års fødselsdag, udgav han sit andet soloalbum Sikiinnarpugut (Vi bøjer os bare), som har høstet roser hos anmelderne. Det er sange, som tager fat i flere af de hårde ting, som er en del af den grønlandske virkelighed; fra fortidens tvangsforflytninger, over psykisk sygdom og til nutidens klimaforandringer.

Frederik Elsners kendemærke er, at ordene altid synges på grønlandsk. Derimod er lyden på det nye album født som resultat af kunstnerens ønske om at betone et nordisk fællesskab og med besøg både af grønlandske kollegaer og af nordiske kunstnere som bl.a. Teitur og indspillet i Bloch Studio på Færøerne.

På tværs af kulturforskelle og identitet
"Musikken er en styrke, som kan samle mennesker på tværs af kulturforskelle og identitet. Musikken kan give en mulighed for samling og fællesskab udover det sædvanlige og kan blive en måde at kommunikere vores kulturelle styrker på,” siger Frederik Elsner.

Nogle sange bevæger sig tilbage i tiden, som Akornatsinniittuassaatit, der griber fat i fortællingen om den lille kvinde: Arnarulunnguaq, som var med på Knud Rasmussens femte Thuleekspedition, og uden hvilken historien nok havde været en anden. Mens den nutidige og melankolske Skizo kredser om et ungt menneskes smerte og ensomhed.

Solokoncert
Koncerten på Nordatlantens Brygge er uden gæstesangere og band, så der er lagt op til en ganske særlig og intim koncert.

Koncerten varer ca. 90 minutter inklusiv 15 minutters pause og afvikles iht. gældende corona-restriktioner (læs mere). Dørene åbner kl. 20.

Entré: 150

Onlinebilletsalg

Nordatlantens Venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

BILLETSALG

BILLETSALG