FEM FÆRØSKE KORTFILM – med instruktørbesøg

Vi tager temperaturen på Færøernes aktuelle kortfilmscene og viser fem udvalgte titler. Mød også instruktørerne Gudmund Helmsdal, Júlía Í Kálvalíð, Atli Brix Kamban og Katrin Joensen-Næs.

Lørdag 14. marts 2020 kl. 17 

Den færøske kortfilmproduktion er imponerende og har været under konstant udvikling siden filmværkstedet Klippfisk blev etableret i 2006. Og imens flere af datidens debutanter nu arbejder på større filmprojekter, vokser talentmassen støt i færøsk film, der i 2018 også blev styrket med et færøsk filminstitut, Filmshúsið. Og vi er stolte af at kunne præsentere fem nye, stærke kortfilm og fire instruktører til at drøfte dem. 

De fem film
Dagens program byder på fem nye film. Tre af dem arbejder på hver sin unikke måde med en især tragikomisk humor i deres meget filmiske beretninger: Trøllabeiggi (Gudmund Helmsdal, 2020), Við Fyrsta Eygnabrá (Esther á Fjallinum, Jóhan Niclasen og Hanna Flóvinsdóttir, 2019) og Omman (Júlía Í Kálvalíð, 2019).

Fra en helt anden boldgade vises det gribende og tankevækkende psykologiske drama Ábyrgd, instrueret af Katrin Joensen-Næs, og fra animationsverden viser Atli Brix Kamban The River, der på 3 minutter ikke blot refererer til, men puster liv i og genfortæller klassiske kunstværker af bl.a. Blake, Doré, Dali og Goya.


Arrangementet
Filmene vises med engelske tekster.
Arrangement inkluderer samtaler/oplæg og varer 130 min.
Salen og filmcaféen åbner 45 min. før visningen.

Billetter
60 kr. Onlinesalg


Nordatlantiske Filmdage 2020: Nyt fra Nordatlanten
5.-15. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Denne visningen indgår i serien Nyt fra Nordatlanten. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage

Billetsalg

Billetsalg

Nordatlantiske Filmdage 2020

Nordatlantiske Filmdage 2020

Serie: Nyt fra Nordatlanten

Serie: Nyt fra Nordatlanten