Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

I Oldtidssagaernes Univers

Redaktør Annette Lassen fortæller om oldtidssagaerne og skuespiller Sofie Gråbøl læser udvalgte passager fra dem i vores litteratursalon NordOrd

Tirsdag 30. oktober 2018 kl. 19.30

Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnkonger og sagnhelte som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand. I disse sagaer møder vi skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og (sexgale) dværge. Og hele denne fantastiske verden præsenteres i sagaernes tilbageholdte og lakoniske stil. 

Oldtidssagaerne blev dog længe anset som en slags middelalderens kiosklitteratur og derfor har de levet i skyggen af islændingesagaerne. Ikke desto mindre har de fra gammel tid spillet en stor rolle for vores viden om den ældre danske historie - og uden oldtidssagaerne ville vores sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere.

I disse år udkommer den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne (Gyldendal, 2016-19), så de alle bliver tilgængelige og kan nydes i et mundret og moderne sprog. Udgaven er redigeret af Annette Lassen, Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet, og illustreret med nye træsnit i farve af Peter Brandes (ovenstående billede er et udsnit fra et af hans træsnit).

Arrangementet
Annette Lassen fortæller om oldtidssagaerne og deres univers og Sofie Gråbøl læser uddrag fra dem. Arrangementet varer ca. 90 minutter (inkl. spørgetid). De første seks bind med Oldtidssagaerne vil kunne købes til særpris i litteratursalonens café, der åbner en time før arrangementet starter.

Køb din billet online her.


Sagaaftener og udstillinger i jubilæumsår
Vi sætter fokus på sagaerne 26. oktober til 25. november. Se udstillingerne Sagatid - Nutid med Karin Birgitte Lunds sagaillustrationer og Hånden og Ordet med gengivelser fra Den Arnamagnæanske Samling. Kom også til to aftener med fokus på Islændingesagaerne (se mere her).

Både sagaaftenerne og udstillingerne er arrangeret i samarbejde med Islands Ambassade i anledning af Islands 100-års suverænitetsjubilæum.

Billetsalg

Billetsalg

Flere sagaaftener

Flere sagaaftener

Kommende udstillinger

Kommende udstillinger

Læs om Islands 100-års suverænitets-jubilæum

Læs om Islands 100-års suverænitets-jubilæum