Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

BYE BYE BLUE BIRD + THE OWL - med instruktørbesøg

Et par farverige veninder vender drager ud på den færøske landevej for at konfrontere fortiden i den bittersøde road movie Bye bye blue bird. Som forfilm vises tragikomedien The Owl.

Fredag 3. marts kl. 17.00

Med lige dele empati og skæv humor skildrer Katrin Ottarsdóttirs bittersøde film Bye bye blue bird de to unge og rebelske veninder Rannvá og Barba, der vender tilbage til Færøerne efter årevis i udlandet. Pigerne vækker både nysgerrighed og forargelse med deres bizarre storbylook og løsslupne opførsel. Deres mission stikker dog dybere end som så. Sammen med en af de lokale drager de på landevejen for at konfrontere den fortid, de engang flygtede fra.

Før Bye bye blue bird vises den bittersøde tragikomedie The Owl (Kom og dansa), instrueret af Andrias Høgenni. Kortfilmen handler om Malan, der til sin store overraskelse erfarer at hendes kæreste har været utro. Hun vælger at tage den smertefulde konfrontation, men det går ikke helt som ventet. Begge instruktører vil være til stede og drøfte deres film.

Arrangementet
Bye bye blue bird (1999) varer 96 minutter og vises med danske tekster, og The Owl (2015) varer 14 minutter og vises med engelske tekster. Arrangementet (inkl. instruktørsamtale) varer ca. 130 minutter.

Billetter
60 kr. onlinesalg via link

Nordatlantiske Filmdage 2017
1.-8. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage spillefilm, dokumentarfilm og kortfilm fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat.  
billetter

billetter