G!Festival Night

Fredag den 16. oktober kl .21

Omringet af skyklædte bjerge på den østligste ø ligger den lille bygd Syðrugøta som grænser ned til fjorden Gøtuvík. Siden 2002 har Færøernes næststørste festival, G! Festivalen fundet sted her, hvor naturen sætter dagsordenen, og musikprogrammet retter sig ind i forhold til tåge, højvande mm.

Nye og etablerede Færøske artister har fra starten spillet en afgørende rolle i musikprogrammet, da Festivallen udspringer fra den lokale musikforening Greth, men også aktuelle danske profiler har gæstet festivalen med stor succes. En af de helt store gæsteoptrædener stod Fallulah for i 2011, hvor hun var et af festivalens absolutte hovednavne. I år var det den "lokale" helt Marius Ziska, der vakte begejstring med en mindeværdig koncerter i Gøtas strandkant, hvor festivalens hovedscene står. 

Denne aften på Nordatlantens Brygge præsenterer vi de to succesfulde G! Festivalkunstnere under samme tag. Fallulah er snart albumaktuel med sit tredje album, der sammen med hendes bagkatalog også udgives på det amerikanske marked til efteråret. Første single fra albummet udkommer 4. september. Det bliver super spændende at høre, hvilke nye sange Fallulah har med til os til denne akustiske intimkoncert.

Bag navnet Marius Ziska gemmer sig både en enestående sanger, sangskriver og musiker med sit trofast band i ryggen, som publikum godt kan glæde sig til at opleve. Bosat på Færøerne, er bandet fast inventar på G! Festivalen, og indkapsler den bjergtagende natur i sin lyd. Da gruppen for et par år siden var på en omfattende turné i Nordamerika optrådte de bl.a. på den legendariske Seattle-radiostation KEXP.com. Se den overbevisende optagelsen her.

Billetter
Forsalg: 100 kr. Online salg via politikenbillet.dk
Dørsalg: 125 kr.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med G! Festivalen.

billetter

billetter

Læs mere om Fallulahs international kontrakt og kommende album

Læs mere om Fallulahs international kontrakt og kommende album

læs mere om Marius Zizka

læs mere om Marius Zizka