En aften med Kim Leine

Oplev den prisbelønnede forfatter Kim Leine i vores litteratursalon NordOrd til en samtale om hans nyeste roman og forfatterskab.

Torsdag den 12. april kl. 20 - UDSOLGT

I 2013 modtog Kim Leine Nordisk Råds Litteraturpris for den historiske roman ”Profeterne fra Evighedsfjorden”, som ud over at være hans helt store gennembrud var den første i hans planlagte missionstrilogi. Nu er han klar med trilogiens anden og længe ventede roman ”Rød mand/sort mand”, som vil være udgangspunktet for aftenens samtale.

Rød mand/sort mand
Romanen ”Rød mand/sort mand” (udkommer 1. marts) er en stor fortælling om koloniseringen af Grønland i 1728, om præsten Hans Egede og åndemaneren Appulotoq, om vældige naturkræfter, død, druk og ondskab, om mødet mellem to kulturer, om fædre og sønner, og to mænd, der kæmper om en drengs sjæl, og de djævle, der driver os mod døden og fortabelsen eller forklarelsen.

Aftensamtale i NordOrd
Kim Leine samtaler med NordOrds Birgir Thor Møller, før han besvarer spørgsmål fra salen. Arrangementet varer 90 minutter, og der vil være bogsalg i litteratursalonens café, som åbner en time før samtalen starter.

Billetter: 80 kr.

Onlinesalg

 

Billetter

Billetter