Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Mutationer

Barbara Í Gongini & Hauge Í Gongini Djernis

Udstilling 21. maj—11. september 2022

På udstillingen undersøger Hauge Í Gongini Djernis og Barbara Í Gongini en fælles arv. Det er en udstilling, hvor kunst møder design, hvor to generationer går i dialog om deres virke og modigt undersøger, hvor forbindelserne og forskellene er. Måske danner det fælles DNA broer, de ikke selv havde været opmærksomme på.

De deler interessen for det geologiske, for teknologi og for at lege med og udfordre traditionerne indenfor håndværk og tekstil. Tingene forandrer sig, muterer, i deres hænder. Og på hver deres måde er de optaget af at udforske narrativer omkring tilhørsforhold, identitet og sted. Værkerne er skabt ved at dissekere noget kendt, bøje strukturerne og smelte delene sammen igen på nye måder.

Udstillingen består af videoværker, skulpturelle installationer og designs

Foto: Karina Jønson

 

Barbara Í Gongini, født 1966 i Fuglafjørður, er Færøernes mest kendte avantgardedesigner, og hendes karakteristiske rå, sorte design, der på poetisk vis forener storbyens asfalt og skarpe kanter med fuglefjeldenes basalt og fjerede reder, har snart 25-års jubilæum. Hun viste sin første kollektion i 2000, kort før hun blev en del af design-butikken Könrøg, og i 2005 etablerede hun sit label BARBARA I GONGINI. Gennem årene har Barbara Í Gongini taget del i nordiske tværgående projekter indenfor kunst og design, senest udstillingen The Weather Diaries, som både blev vist i Frankfurt (2018) og Seattle (2019). I 2017 modtog hun den færøske kulturpris.

 

Hauge Í Gongini Djernis, født 1996 i København, går på Kunstakademiet i Trondheim. Hauge í Gongini Djernis arbejder både digitalt og analogt. Hans værker står på en tærskel mellem den naturlige verden, der omgiver os, og en syntetisk digital virkelighed.

Som halv færing arbejder han med sit tilhørsforhold til en natur og et land, der for ham er båret af minder og fortællinger. De digitale rekonstruktioner kan ses som et udtryk for et minde om et land.

 


 

Læs kataloget online

Læs kataloget online

Kom på rundvisning med Barbara Í Gongini 25. august kl. 17

Kom på rundvisning med Barbara Í Gongini 25. august kl. 17