NORDATLANTISKE FILMDAGE SEPT 2020

I marts afbrød COVID19-krisen filmfestivalen, da den var halvvejs. Og til september vender Nordatlantiske Filmdage 2020 tilbage med de resterende film og et par ekstravisninger fra martsprogrammet. 

Filmfestival 23.–28. september på Nordatlantens Brygge 

Unikke filmoplevelser fra Færøerne, Grønland og Island - tilsat oplæg, debat og instruktørbesøg.

DEN TYSKE FORBINDELSE, NYHEDER OG DOX/GRØNLAND
Flere tyske filmfolk har sat markante spor på Nordatlantens enestående filmhistorie. Det ser vi nærmere på i årets hovedserie Den tyske forbindelse, hvor vi med fokus på spillefilm præsenterer både ældre og nyere milepæle samt kuriositeter fra vores fælles filmhistorie. Og i serien Nyt fra Nordatlanten fokuserer vi på tidens nyeste og mest markante film fra Nordatlanten, imens serien DOX/Grønland præsenterer tre internationalt producerede dokumentarfilm lavet i Grønland.

Velkommen til anden del af Nordatlantiske Filmdage 2020

_________________________
SEPTEMBER-PROGRAMMET

Ons 23. sept kl. 16.45
BARBARA – VILD SOM HAVET
Vi genåbner Nordatlantiske Filmdage 2020 med ekstravisning af Frank Wisbars tyske Barbara-filmatisering fra 1961. Og vi byder på et glas bobler efter visningen af Barbara - vild som havet .
Læs mere I Serie: Den tyske forbindelse


Ons. 23. sept. kl. 20
THE LAST ICE HUNTERS – ekstravisning
Den enestående dokumentarfilm om nutidens fangerkultur i Østgrønland blev vist ved to udsolgte visninger i marts, og nu åbner den vores serie DOX/Grønland.
Læs mere I Serie: DOX/Grønland


Tors 24. sept kl. 20
DAS ESKIMOBABY – med levende musik
Stumfilmkomedie med selveste Asta Nielsen i hovedrollen. Og den sprudlende film fra 1918 akkompagneres af den tyske filmkomponist og pianist Eunice Martins.
Læs mere I Serie: Den tyske forbindelse


Fre 25. sept. kl. 16.45:
HÅBETS Ø – med instruktørbesøg og debat
Usædvanligt fin dokumentarfilm om en grønlandsk by og dens indbyggere, der må tage fremtiden i egen hånd. Efter visningen drøftes filmen af Sidse Torstholm Larsen, Sturla Pilskog, Emile Hertling Péronard og Jens Heinrich.
Læs mere I Serie: DOX/Grønland


Fre 25. sept kl. 20:
EN HVID, HVID DAG – med instruktørbesøg
Hlynur Pálmason fik sit gennembrud med den danske film Vinterbrødre og nu er han tilbage med en unik islandsk filmperle. Mød ham efter visningen.
Læs mere I Serie: Nyt fra Nordatlanten


Lør 26. sept. kl. 14:
GRØNLAND PÅ FILM  kortfilm og debat
Fem kortfilm fra Grønland og debat med filmskaberne Inuk Jørgensen og Emile Hertling Péronard, der drøfter aktuelle tendenser i grønlandsk film.
Læs mere I Serie: Nyt fra Nordatlanten 


Lør 26. sept. kl. 17:
FEM FÆRØSKE KORTFILM – med instruktørbesøg
Fem af årets bedste færøske kortfilm og samtaler med instruktørerne Gudmund Helmsdal, Júlía Í Kálvalíð, Atli Brix Kamban og Katrin Joensen-Næs. 
Læs mere I Serie: Nyt fra Nordatlanten


Søn 27. sept kl. 13.45:
TEARS OF STONE – med instruktørbesøg
Smuk og visuelt stærk spillefilm om den islandske komponist Jón Leifs, der levede med sin jødiske hustru i 1930’ernes Tyskland. Mød instruktør Hilmar Oddsson efter visningen.
Læs mere I Serie: Den tyske forbindelse


Søn 27. sept kl. 17.00
LYKKEN SKRÆMMER MIG IKKE LÆNGERE  – ekstravisning
Ekstravisning af den nye grønlandske dokumentarfilm, der sætter fokus på konsekvenserne ved seksuelt misbrug af børn og unge.
Læs mereSerie: Nyt fra Nordatlanten


Man 28. sept kl. 20
AQUARELA  festivalafslutning
Nordatlantiske Filmdage 2020 afsluttes med særvisning af Victor Kossakovskys storslåede dokumentarfilm 
Aquarela.
Læs mere I Serie: DOX/Grønland



ÅRETS PROGRAMFOLDER

Læs årets programfolder her. Vær dog opmærksom på at visningsdatoerne er forældede (ny version er på vej). 


HOLD DIG OPDATERET
Få dine nyheder og opdateringer på Nordatlantiske Filmdages egen facebookside og i festivalens facebookevent.


ÅRETS PROFILFOTO

Årets profilfoto er fra Sidse Torstholm Larsen og Sturla Pilskogs dokumentarfilm Håbets Ø (2019), der vises fredag 25. september kl. 16.45. Læs mere her.

MARTS-PROGRAMMET
Du kan se det program, der blev afviklet i marts her.

 

STØTTER OG SAMARBEJDSPARTNERE
Nordatlantiske Filmdage 2020 er støttet af Det Danske Filminstitut, Nordens Institut i Grønland (NAPA), Goethe-Institut Dänemark og Islands Ambassade og præsenteres af Nordatlantens Brygge i samarbejde med bl.a. Tysklands Ambassade, Sloveniens Ambassade, Grønlands Repræsentation, Færøernes Repræsentation, Øst for Paradis, FILM.GL, Filmshúsið, Islands Filmarkiv og Icelandic Film Centre.

Årets hovedtema Den tyske forbindelse er arrangeret i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark og er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020.




 





  

 

Billetsalg

Billetsalg

Læs årets programfolder

Læs årets programfolder

Årets hovedtema: Den tyske forbindelse

Årets hovedtema: Den tyske forbindelse

Serie: Nyt fra Nordatlanten

Serie: Nyt fra Nordatlanten

Serie: DOX/GRØNLAND

Serie: DOX/GRØNLAND

Flere kultur- og kunstoplevelser fra Nordatlanten

Flere kultur- og kunstoplevelser fra Nordatlanten