Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Et snit gennem byens 1000-årige historie.

24. februar - 18. maj 2008

Allerede i Landnamstiden blev Tórshavn samlingssted for færinger. Efter landnamsmændenes målestok var stedet fattigt med mager jord og vanskeligt at forsvare, så stedet var uegnet at bosætte sig på. Men som centrum kunne det bruges, og her samledes man derfor til tinge og styrede landet på demokratisk vis.

Tórshavns senere bosættelse, byggeri og rolle som hovedstad er således tæt knyttet til Færøernes oprindelige historie.

Moderne byliv i dag forbinder to sociokulturelle dimensioner som supplerer hinanden. Hvor den ene handler om livsmiljø og fællesskaber handler den anden om bevægelse, udfordring og møde med de fremmede. Tórshavns nuværende status som centrum for handel og transport har givet byen mulighed for at udvikle begge dimensioner.

Tórshavn fremstår i dag som en by med respekt for sin kulturarv idet den ældre bebyggelse i store træk har gennemgået omfattende restaurering. Byen fremstår tillige - omend i mini skala - som en moderne hovedstad og i de senere år med nutidige og eksperimenterende forsøg inden for moderne boligbyggeri.

Her i 2008 er der imidlertid andre, langt mere omfattende planer i støbeskeen i retning af ny byudvikling. Størst opmærksomhed vækker "Stóratjørn" som er et efter færøske forhold stort projekt på 300.000 kvm. Projektet er planlagt til opførelse i omegnen af Tórshavn og skal rumme højhuse såvel som centre med hotel og forretningsbyggeri, fritids- og idrætsfaciliteter, boliger og erhverv. "Stóratjørn" eksisterer foreløbig kun på modelplan, som vises i udstillingen, men kommer efter færdiggørelsen til at ændre byens arkitektoniske profil i forhold til det Tórshavn, man kender i dag.