UNA TORFA (IS)
Oplev den prisvindende singer-songwriter synge om kærlighed, afvisning, hjertesorg og lykke når vi slår dørene op for en intimkoncert med den islandske sangerinde Una Torfa.
Fredag 10. april 2026 kl. 20
Una Torfa er islandsk sangskriver og sanger. Hun indfanger præcise stemninger og sætter dem på ord, finder små øjeblikke og flygtige idéer og forankrer dem i sine tekster - der alle opføres på islandsk. Una Torfa har været nomineret til flere priser og har modtaget Islands Musikpris to gange: som årets sanger i 2022 og årets performer i 2024. Hendes debutalbum, Flækt og týnd og einmana, modtog Kraum-prisen i 2022, og albummet Sundurlaus samtöl blev nomineret til Islands Musikpris og udnævnt til årets popalbum 2024 af den islandske avis, Morgunblaðið.
Nu rejser hun over havet sammen med sin forlovede, guitaristen Hafsteinn Þráinsson. Sammen vil de skabe en nær og dragende stemning i salen i takt med Unas hjertevarme sangskrivning – til en uforglemmelig aften med islandsk musik.
PRAKTISK INFO & BILLETSALG
Dørene til salen og dens café åbner kl. 19 og koncerten begynder kl. 20
Der er unummererede siddepladser så kom i god tid.
Entré: 450 kr. Onlinebilletsalg
