KROPPE I KUNST
Kom til en samtale mellem kunstnerne Bolatta Silis-Høegh og Alda Mohr Eyðunardóttir, hvor de vender aktuelle værker og erfaringer med at bruge egne erfaringer og krop i en kunstnerisk praksis.
Tirsdag 13. januar 2026 kl. 17
Med sit afgangsværk fra kunstakademiet, Dráttir, tog Alda Mohr Eyðunardòttir (f. 1981) udgangspunkt i historiske fremstillinger af Færøerne samt i den komplekse abortdebat.
Med udstillingen og værket Hun gik en tur tog Bolatta Silis-Høegh udgangspunkt i spiralkampagnen, ikke som noget abstrakt politisk, men som en kropslig virkelighed blandt grønlandske kvinder.
SAMTALEN
Begge kunstnere bruger egne erfaringer og krop i deres værker, som samtidig taler ind i større samfundsproblematikker. Samtalen tager afsæt i disse to værker og udforsker to kunstneres praksis på tværs af Nordatlanten og på tværs af to generationer.
Bolatta Silis-Høegh blev uddannet fra Aarhus Kunstakademi i 2006, imens Alda Mohr Eyðunardòttir tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i sommeren 2025.
Bolatta Silis-Høegh er desuden del af den aktuelle udstilling Forbindelser/Attaveqatigiinnerit med to ældre værker. Udstillingen er kurateret af Stine Lundberg Hansen som modererer samtalen.
PRAKTISK INFO & BILLETSALG
Samtalen bliver på dansk og varer ca. 60 minutter (inkl. spørgetid). Salen åbner 30 minutter før samtalen begynder.
Billetter giver også adgang til husets udstillinger.
Entré: 60 kr. Onlinebilletsalg.
Der er unummererede pladser. Kom gerne i god tid.
Nordatlantens venner
Der er en rabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.
