Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-20
Åbningstid i dag: 10-20
Åbningstid i dag: 10-20
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

Kim Simonsen & Vónbjørt Vang

Kom til oplæsninger, kortfilm og samtaler med to færøske poeter – og deltag i vores fejring af Vónbjørt Vang, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2025.

Lørdag 30. maj 2026 kl. 15.30

Der er en stærk og udbredt tradition for lyrik på Færøerne, og vi ser frem til en eftermiddag med to af tidens markante poeter Kim Simonsen og Vonbjørt Vang, der læser op fra og drøfter deres poesi med Birgir Thor Møller og publikum.

Poesi og prisfejring

Ud over oplæsning vil Kim Simonsen præsentere poesifilmen Floden (2025: Áin, 8 min), der er instrueret af Thomas Koba.  Og Vónbjørt Vang vil præsentere og læse op fra sin digtsamling Sort Orkide (xxx), der vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2025.

Vi byder på en forfriskning efter arrangementet i anledning af litteraturprisen.

PRAKTISK INFO & BILLETTER

Arrangementet forventes at vare 90 minutter (inkl. spørgsmål fra salen).

Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid. Litteratursalonen og dens café (inkl. bogsalg) åbner 45 min. før start.

Billetter: 80 kr. Billetsalg
 

MEDVIRKENDE 

Kim Simonsen (f. 1970) har udgivet fem digtsamlinger samt en essaysamling på Færøerne, og hans digte er oversat til flere sprog. I 2014 modtog han den færøske litteraturpris for den færøske udgave af Hvad hjælper det et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind, som udkom på dansk i 2023 på forlaget Vild Maskine. På Færøerne blev den efterfulgt af digtsamlingen Lívfrøðiliga samansetingin í einum dropa av havvatni minnir um blóðið í mínum æðrum, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2023, og som er et stilfærdigt værk, skrevet umiddelbart efter at digterjegets far er gået bort, og hvor digterjeget går rundt i barndommens landskab og bearbejder sorgen. 

Vónbjørt Vang (1974) udgav digte og noveller i bøger og tidsskrifter, før hendes første digtsamling udkom i 2011 med titlen Millumlendingar. I 2017 udkom digtsamlingen Djúpini, der undersøger dybe menneskelige relationer og ofte, hvordan disse forankres i tid og sted.

I Svørt orkidé tematiserer hun en moders sorg og bekymring om et barn, der vokser op og går sine egne veje – og som muligvis er ved at komme på afveje. Derved opstår også en søgen efter en dualitet, som muligvis ikke findes, en higen efter at styrke sig selv, men samtidig ikke kunne slippe den forbindelse, der er mellem forælder og barn.  Sammen med Svørt orkidé udkom Úr loggbókunum (2023), der på personlig, reflekterende og poetisk vis sætter ord på forfatterens skriveproces. For Svørt orkidé modtog Vónbjørt Vang Nordisk Råds Litteraturpris 2025. 


CHRISTIANSHAVNS BOGFESTIVAL 2026

Årets bogfestival foregår 28.—31. maj forskellige steder i bydelen med Christianshavns Bibliotek som arrangør. Læs mere her.

Festivalens arrangementer i litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge præsenteres med støtte fra Christianshavn Lokaludvalg og Einar Már Guðmundssons besøg i samarbejde med Islands Ambassade.

 

 

 

 

 

 

 

 

Billetsalg

Billetsalg

Christianshavns Bogfestival på Nordatlantens Brygge

Christianshavns Bogfestival på Nordatlantens Brygge

Alt om Christianshavns Bogfestival 2026

Alt om Christianshavns Bogfestival 2026