Christianshavns Bogfestival 2026
Oplev bl.a. Vónbjørt Vang, Kim Simonsen, Kim Leine og Einar Már Guðmundsson, når Christianshavns Bogfestival udfolder sig i kvarteret og ikke mindst på Nordatlantens Brygge.
27.—31. maj 2026
Christianshavns Bogfestival har eksisteret siden 2004. Den velrenommerede litteraturfestival er i alle årene blevet arrangeret af Christianshavns Bibliotek og præsenteret i samarbejde med kvarterets kulturinstitutioner.
PROGRAM
På Nordatlantens Brygge præsenteres følgende forfattersamtaler og oplæsninger i vores litteratursalon NordOrd:
Lørdag 30. maj kl. 13.00
RASMUS DAUGBJERG OG LASSE RAAGAARD
Oplev to unge forfatterstemmer i samtale om, hvordan de bruger fantasi og fortid som prismer til at skabe nye mulighedsrum i virkeligheden.
Læs mere I tilmelding
Lørdag 30. maj kl. 15.30
KIM SIMONSEN & VÓNBJØRT VANG
Kom til oplæsninger, kortfilm og samtaler med to færøske poeter – og deltag i vores fejring af Vónbjørt Vang, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2025.
Læs mere I billetsalg
Søndag 31. maj kl. 13.30
KIM LEINE OG DE SØVNLØSE
Oplev Kim Leine i samtale om fremtidsromanen De søvnløse, der oprindeligt udkom i 2017 og som på bizar vis er blevet mere aktuel, end nogen kunne forudse.
Læs mere I billetsalg
Søndag 31. maj kl. 16.00
EINAR MÁR GUÐMUNDSSON
Oplev den romanaktuelle islandske forfatter i samtale om alt fra islandsk-danske litteraturmøder til poetiske og politiske idealer i 1980’ernes Christianshavn.
Læs mere I billetsalg
CHRISTIANSHAVNS BOGFESTIVAL 2026
Årets bogfestival foregår 27.—31. maj forskellige steder i bydelen med Christianshavns Bibliotek som arrangør. Læs mere her.
Festivalens arrangementer i litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge præsenteres med støtte fra Christianshavn Lokaludvalg og Einar Már Guðmundssons besøg i samarbejde med Islands Ambassade.




Årets bogfestival foregår 27.—31. maj forskellige steder i bydelen med Christianshavns Bibliotek som arrangør. Læs mere her.
