BLÅ SNE - EN STÆRK OG TANKEVÆKKENDE MONOLOG
Oplev den grønlandske skuespiller, manuskriptforfatter og Reumert-prismodtager Aviana Steinbacher i denne stærke, rå og følsomme forestilling om en ung grønlandsk kvindes liv og favntag med Danmark, kærligheden, racismen, og hendes dybe rejse ind i sig selv og sin kultur.
Onsdag 23. september 2026 kl. 17.00
”Jeg er stolt af min overlevelse, min bevidsthed, min spiritualitet, min forståelse for naturen, sila og hvad der er mellem himmel og jord”. Jeg kan flere sprog, jeg er god til at udtrykke mig med min krop, jeg kan kommunikere uden at bruge ord, jeg er mildhed og lydhørhed, jeg er tilstedeværelse, jeg er i nuet, jeg er tillidsfuld overfor processer, jeg er tålmodig, jeg er omstillingsparat, jeg er grønlænder og jeg er stolt.”
Manuskript og skuespil: Aviana Steinbacher
Instruktion og dramaturgi: Hanne Trap Friis
PRAKTISK INFO
Forestillingen er gratis og kan opleves på kajen foran Nordatlantens Brygge. I tilfælde af dårligt vejr, rykker vi dog ind i Nordatlantens Brygges café.
Forestillingen er arrangeret af Det Grønlandske Hus i København i samarbejde med Teater Freeze Productions.
Forestillingen er en del af en turné og kan oplevese forskellige steder i København. Med den sættes der fokus på nogle af de spørgsmål, der fylder i DGH’s arbejde de kommende år: racisme, diskrimination og sandhed. Med afsæt i regeringens handlingsplan mod racisme og en bevilling fra SIRIs nystartede pulje til bekæmpelse af racisme og diskrimination af grønlændere i Danmark ønsker Det Grønlandske Hus at skabe rum for samtale, refleksion og nye perspektiver. Læs mere på DGHs hjemmeside: https://sumut.dk/da/arrangementskalender/blaa-sne-paa-turne-i-koebenhavn/
