Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

JØRGEN FRANTZ-JACOBSEN 125

Oplev Maja Lucas og Josefine Klaugart, Begur Rønne Moberg og Nils Malmros - og deltag i vores fejring af Jørgen Frantz-Jacobsen, når vi sætter fokus på hans mesterlige roman Barbara samt et upubliceret manus, som Nils Malmros vil forvandle til en film

Torsdag 27. november 2025 kl. 19.30

I år er det 125 år siden at den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) blev født. Han blev kun 37 år gammel, men han skrev sig ind i litteraturhistorien med den fortsat aktuelle roman Barbara, der udkom posthumt i 1939. Vi sætter fokus på romanen, der i sin samtid var en international bestseller og som er blevet filmatiseret to gange, senest i 1997 af Nils Malmros, som ydermere arbejder på en ny Jacobsen-filmatisering


Jubilæumstale og samtaler
Aftenen indledes med en jubilæumstale ved den færøske litteraturforsker Bergur Rønne Moberg. Derpå kommer forfatterne Maja Lucas og Josefine Klaugart og kaster hver deres blik på romanen Barbara i en samtale med Bergur Rønne Moberg og NordOrds Birgir Thor Møller.

Efter en kort pause fortæller Nils Malmros om hvorfor han valgte at filmatisere Barbara og især om sit aktuelle filmprojekt, en filmatisering af Jacobsens håndskrevne og aldrig publicerede romanmanuskript Koh-i-Noor.

Afslutningsvis byder vi på et glas bobler i anledning af jubilæet. 


PRAKTISK INFO & BILLETTER

Arrangementet er på dansk og varer små to timer (inkl. kort pause). Litteratursalonen og dens café åbner 45 minutter før arrangementet begynder.

Romanen Barbara sælges til særpris.

Der er unummererede pladser. Kom gerne i god tid.

Billetsalg


MEDVIRKENDE

Bergur Rønne Moberg er lektor og litteraturformilder, og han har skrevet flere artikler og bøger om bl.a. Jørgen-Frantz Jacobsen og Barbara.

Maja Lucas er dansk forfatter og har skrevet forordet til Gyldendals nyeste genudgivelse af Jacobsens Barbara.

Josefine Klaugart er dansk forfatter, der i romanen Alt dette kunne du få er inspireret af og henviser direkte til Barbara

Nils Malmros er dansk instruktør, der ovenpå flere film med udgangspunkt i sit liv i Århus filmatiserede Barbara (1997).

 


Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938)


Romanen Barbara sælges til særpris.

Jubilæumsaftenen på Nordatlantens Brygge er programsat af litteratursalonen NordOrds Birgir Thor Møller, der takker Bergur Rønne Moberg for inspirerende samtaler.

Billetsalg

Billetsalg