Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

CAFÉKONCERT: TRÍÓ SÓL

Kom til intim fyraftenskoncert med den islandsk trio, der spiller unik og fornøjelig kammermusik i vores hyggelige café.

Fredag 8. marts 2024 kl. 17

Tríó Sól er en islandsk strygetrio der består af violinisterne Emma Garðarsdóttir og Sólrún Ylfa Ingimarsdóttir og bratschisten Þórhildur Magnúsdóttir.

Trioen blev dannet i 2020 og har optrådt ved mange koncerter både i Island og i Danmark. De tre musikere stræber efter at udvide horisonten for kammermusikelskere, og de fremfører derfor ofte ukendte værker og nye kompositioner med håb om at skabe en unik og fornøjelig koncertoplevelse.

Emma, Sólrún og Þórhildur er alle uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, men de mødtes i en ung alder under et Suzuki-musikkursus i Sigursveins D. Kristinssons Musikskole i Reykjavík, Island.

Vi glæder os til at opleve dem fylde caféen med original og smuk kammermusik.


CAFÉKONCERTER – FRI ENTRÉ

Vores hyggelige café danner rammen om en serie intime fyraftenskoncerter, hvor du kan tage hul på weekenden til skønne klange fra nord.

Koncerterne spilles kl. 17.15 og varer ca. 30 minutter.

Der er gratis adgang og caféen med nordatlantiske øl holder åbent til kl. 20.