Artist talk med Alda Mohr Eyðunardottir og Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard
Mød Alda Mohr Eyðunardottir og Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard i samtale med Mai Misfeldt
Torsdag 11. januar 2024 kl. 17.00
De to færøske kunstnere/ designere Alda Mohr Eyðunardottir (f. 1997) og Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard (f. 1982) er aktuelle i vores udstilling Stof til eftertanke. De har to væsensforskellige praksisser, men hos dem begge går den færøske uld igen som et væsentligt materiale, ligesom Færøernes landskab og kultur er et fælles og vigtigt referencepunkt.
Mød dem og hør dem folde deres praksisser ud. Hør dem fortælle om, hvad sted og landskab betyder, om at rejse ud og om at bevare traditioner.
Praktisk info
Samtalen foregår på dansk og varer 1 time, inkl. tid til spørgsmål. Dørene til salen åbnes 16.30
Billetten (60 kr) giver også adgang til husets udstillinger.
Onlinebilletsalg
Nordatlantens venner
Der er en rabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.
Foto øverst: Rógvi Langgaard / Kinna Poulsen