Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

CAFÉKONCERT: JÓNAS GAARD

Vi præsenterer den unge og talentfulde sanger og sangskriver Jónas Gaard i vores serie af intime cafékoncerter

Fredag 3. november 2023 kl. 17

Jónas Gaard har taget den færøske musikscene med storm, først med udgivelsen af sin debutsingle Cruise Control, der blev godt modtaget af både publikum, kritikere og færøsk radio, og senest med singlen Farin, der cementerer hans position som en kunstner, som fortjener opmærksomhed og anerkendelse.

Den unge sangskriver har sin musikalske rod i barndommen og har næret sin passion for musikken lige siden han første gang greb en guitar som blot ni-årig. Hans dybe kærlighed til musikken skinner igennem i hans kompositioner og tekster, der formår at berøre hjertet på lytteren.


Unik stemme og lyd

Jónas Gaard har i årenes løb været en aktiv del af den færøske musikscene som guitarist og sanger i forskellige bands. Nu har han imidlertid fundet sin egen unikke stemme og lyd, der adskiller sig fra mængden og træder i karakter.

- Det at skrive sange har hjulpet mig med at forstå mig selv bedre, og der er altid mere at udforske. Jeg håber, at når du lytter til en af mine sange, vil du også få et glimt af, hvem jeg er, siger Jónas Gaard, der brænder for at dele sin musik og sin sjæl med verden.

Vi er glade for at præsentere Jónas Gaard og ser frem til at opleve hans unikke talent live på vores caféscene.


CAFÉKONCERTER – FRI ENTRÉ

Tre fredage kl. 17 danner vores hyggelige café rammen om intime eftermiddagskoncerter, hvor du kan tage hul på weekenden til skønne klange fra nord. Dette efterår har vi særlig fokus på Færøerne og afholder koncerterne 29. sept (Jógvan), 3. nov (Jónas Gaard) og 1. dec (Elinborg).

Koncerterne spilles kl. 17.15 og varer ca. 40 minutter.

Der er gratis adgang og caféen med nordatlantiske øl holder åbent til kl. 20.