HORIZON / SJÓNDEILDARHRINGUR

Dokumentarfilmen Horizon portrætterer den islandske landskabsmaler Georg Guðni og giver et unikt indblik i hans billedunivers. Mød filminstruktør Bergur Bernburg til en samtale efter visningen.

Torsdag den 25. februar kl. 20

I de tidlige 1980’erne havde den islandske kunstscene sin fokus på alt andet end naturen. Den unge Georg Guðni besluttede imidlertid at gå sine egne veje og udforske landskabsmaleriet, som han genopfandt i sin egen unikke stil. Med dokumentarfilmen Horizon har vi fået et smukt, nærværende og fascinerende portræt af kunstneren, hvis virke blev afsluttet brat, da han døde kun 50 år gammel i 2011.

I filmen er vi delvis i Georg Guðnis atelier, hvor han fortæller om sine værker og sin kunstneriske udvikling, og delvis i de stemningsfulde landskaber, der inspirerede ham og blev hans altomfavnende motiv. Instruktør Bergur Bernburg har samarbejdet med Fridrik Thór Fridriksson og Bill Rathje om filmens tilblivelse, og blandt de interviewede er kunsthistorikeren Bente Scavenius og vennen Viggo Mortensen, der udgav en bog om kunstneren og hans værker.

Arrangementet
Horizon (2015) varer 80 minutter og vises med engelske undertekster. Arrangementet inkluderer samtale med instruktør Bergur Bernburg og varer i alt ca. 105 minutter.

Billetter: 70 kr.
Onlinebilletsalg: www.politikenbillet.dk/nordatlantensbrygge

billetsalg

billetsalg