Remains - Perlehænder skifter hænder

10. februar - 13. maj 2018

Primus motor bag udstillingen er den grønlandsk-danske performancekunstner Jessie Kleemann, der sammen med kunstnerne Nanna A Nikolajsen (GL/DK) og Sonya Kelliher-Combs (CAN/Alaska) skaber en fortælling om forandring; om kulturelle og klimatiske skift, og om hvordan især kvinder har tilpasset sig forandringerne.

Værkerne er maleri og skulptur, og de har en høj håndværksmæssig karakter, da perler, skind, broderi m.m. ofte indgår. Udstillingen har også en interaktiv del, hvor publikum selv arbejder med perler og afspejler den tradition, hvor håndværket ofte blev til. Perlerne ses som et symbol på forandring og udveksling, både af varer og historier, da der er en tradition i de arktiske egne for at fortælle historier, mens man broderer.