Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

STEFFAN DANIELSEN - TOMHEDENS POESI

27. november 2010 - 27. marts 2011

Den færøske maler Steffan Danielsen (1922-1976) boede det meste af sit korte, men produktive liv på øen Nólsoy. Han var selvlært og evnede ganske originalt at indfange essensen og den grå tone i det færøske landskab samt øernes særlige vejrforhold og de karakteristiske huse, som han gentagne gange malede.

Kunstnerisk uskolet og med et ustabilt mentalt helbred er der stor variation i kvaliteten af Steffan Danielsens værker. Nogle er ordinære, grænsende til naive, mens de bedste besidder en råhed og spontan skabelsesdrift, som netop er et kendetegn og en kvalitet for en uskolet og relativt isoleret kunstner som Danielsen, skriver cand.mag. og kunstkritiker Kinna Poulsen i værket Steffan Danielsen (Bókagarður, 2009).

Motivvalg og komposition var ofte uortodokst, men Steffan Danielsen formåede at bringe poesien frem i selv det mest trøsteløse og mennesketomme gråvejr.

Steffan Danielsens første udstilling var ved Ólavsøka (Færøernes nationaldag) i 1952. I årene 1951-1956 opholdt han sig i Danmark, hvor han bl.a. udstillede i Den Frie Udstillingsbygning i 1956.

Kurator: Aðalsteinn Ingólfsson.