Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

DEN STILLE MANGFOLDIGHED

Hardenbergs billeder er ægte kulturelle øjenåbnere, der befrier beskueren fra fastlåste forestillinger.

24. maj - 10. august 2008

Udstillingen tager afsæt i Julie Edel Hardenbergs portrætværk, Den stille mangfoldighed (2005), der stiller spørgsmål om etnisk og kulturel identitet og tilhørsforhold. Hvilke forhold er det, der giver os identitet og tilhørsforhold?

Med sine værker gengiver hun Grønlands befolkningsmæssige og kulturelle diversitet, og understreger med en forbilledlig klarhed, at landet er et samfund fuld af nuancer og kulturelle paradokser.

Billederne problematiserer forestillingen om Grønland som et ensartet folkeligt fællesskab knyttet til en fælles historie, sprog og kultur; nemlig fangerkulturen. Billederne er således også et indlæg i en mere politisk debat om opfattelsen af grønlandsk identitet.

Ligesom værkerne bryder markant med mediernes noget ensidige fremstilling af det grønlandske samfund.

Den stille mangfoldighed var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2006.

Udstillingens billeder stammer fra bogen Den stille mangfoldighed, udgivet af milik publishing 2005.