VOKSNE MENNESKER - med instruktørbesøg

Med en lige så tør som lavmælt humor skildrer Dagur Káris danske film en række særegne eksistenser, der prøver at finde fodfæste i tilværelsen. Mød instruktøren efter visningen.

Onsdag 7. marts kl. 20 

Daniel driver gennem tilværelsen og tjener lidt håndører ved at male bestilt graffiti. Ifølge skattevæsenet har han dog kun tjent i alt 40 kr. i de forgangne tre år. Da han gør bagerjomfruen Franc gravid, begynder livets mere alvorlige sider imidlertid at melde deres ankomst, og samtidig dømmes han til samfundstjeneste af en dommer, der også har sine egne problemer at se til.

Dagur Káris danske film Voksne mennesker skildrer forskellige rodløse eksistenser i Københavns lige så forskellige afkroge. Som i hans øvrige film så underbygges balancen mellem melankoli og underspillet humor eminent af filmens suggestive billedunivers, klipning og musik. Filmen vandt utallige priser efter dens premiere på Cannesfestivalen i 2006. 

Arrangementet
Filmen varer 99 minutter og er på dansk.
Arrangementet inkluderer instruktørsamtale og varer ca. 120 minutter.
Salen og filmcaféen åbner en time før visningen.

Billetter:
60 kr. Onlinesalg

Dansk-islandsk filmfejring 1918/2018
Islands 100-års suverænitetsjubilæum markeres på Nordatlantiske Filmdage 2018 med en særlig fokus på dansk-islandsk filmsamarbejde. Serien er arrangeret i samarbejde med Islands ambassade og præsenterer en perlerække af film og instruktørbesøg under festivalen, som åbnes af Islands ambassadør i Danmark, Benedikt Jónsson. Læs mere om jubilæumsserien her.

Nordatlantiske Filmdage 2018

1.-8. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage unikke filmoplevelser fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Festivalen er støttet af Det Danske Filminstitut, Islands Ambassade i København og Nordens Institut i Grønland (NAPA) og præsenteres af Nordatlantens Brygge i samarbejde med FILM.GL, Tórshavn Film Festival, Islands Filmarkiv og Icelandic Film Centre. Læs mere på www.nordatlantens.dk/filmdage 

Billetter

Billetter

Nordatlantiske Filmdage 2018

Nordatlantiske Filmdage 2018