NUUMMIOQ - med instruktørbesøg

Mød instruktør Otto Rosing og se den smukke, tankevækkende og internationalt berømmede film Nuummioq, som i 2009 markerede Grønland som filmnation på alverdens filmfestivaler.

Tirsdag 6. marts kl. 20 (Udsolgt) 

Tømreren Malik nyder livet i Nuuk og har ydermere mødt den kvinde, han altid har drømt om. Men da han pludselig erfarer, at han har kræft og kun kort tid tilbage at leve i, må han tage tilværelsen op til revision. Sammen med sin gode ven Michael begiver han sig ud på en rejse i håb om at komme sig selv og livet nærmere.

I et stilrent, smukt og poetisk billedsprog skildrer Nuummioq rejsen og kredser undervejs om livets store spørgsmål. Den er desuden den første professionelle grønlandske spillefilmproduktion, og den fik positive modtagelser på prominente filmfestivaler som Sundance og Cannes. Nuummioq er instrueret af Torben Bech og aftenens gæst, Otto Rosing, som for tiden arbejder på to nye grønlandske spillefilm.

Arrangementet
Nuummioq varer 95 minutter og vises med danske tekster.
Arrangementet inkluderer instruktørsamtale og varer ca. 120 minutter.
SAlen og filmcaféen åbner 45 minutter før visningen.

Billetter: 
60 kr onlinesalg

Nordatlantiske Filmdage 2018
1.-8. marts præsenterer Nordatlantiske Filmdage unikke filmoplevelser fra Færøerne, Grønland og Island, tilsat oplæg, instruktørbesøg og debat. Festivalen er støttet af Det Danske Filminstitut, Islands Ambassade i København og Nordens Institut i Grønland (NAPA) og præsenteres af Nordatlantens Brygge i samarbejde med FILM.GL, Tórshavn Film Festival, Islands Filmarkiv og Icelandic Film Centre. Læs mere på www.nordatlantens.dk/filmdage 

Billetter

Billetter

Nordatlantiske Filmdage 2018

Nordatlantiske Filmdage 2018