Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 10-17
Åbningstid i dag: 12-17
Åbningstid i dag: 12-17
Menu

NORDISK EM FODBOLD UNDER ÅBEN HIMMEL

Hvor skal man tage hen og se EM fodbold, når det danske landshold ikke formåede at kvalificere sig? Og hvem skal man holde med? Så må vi støtte op om vores nordiske brødre, Island og Sverige.

THOR Productions afholder i samarbejde med Icelandair og Nordatlantens Brygge en fodboldfest på Strandgade 91, og viser alle Island og Sveriges gruppekampe på storskærm. Her er fællesskabet og den gode stemning for familie og venner omdrejningspunktet.

Når vi danskere ikke kan heppe på vores eget landhold, når EM’2016 begynder i Frankrig, så er det kun passende, at vi støtter op om vores nordiske brødre, der snart går på grønsværen i Frankrig. Island er for første gang i landets historie med til EM, mens Sverige er med for femte gang, og der er store forventninger til begge hold.

Her inviteres til en nordisk fodboldfest d. 13.-22. Juni 2016, hvor hele familien er velkommen, og man sammen kan nyde god fodbold på storskærm, mens solen går ned over Københavns kanaler. Der er noget helt særligt over den danske sommer, og det bliver kun forstærket, når man nyder sammen over en kold øl, hvilket der er rig mulighed for i området omkring Nordatlantens Brygge.

Missionen er at samle det bedste fra de nordiske lande og skabe en ny nordisk fælleskabsfølelse. Her kan familie og venner mødes, nyde fællesskabet, spise lækker streetfood, drikke kolde øl og, ikke mindst, se noget god fodbold!

Der vil blive solgt streetfood fra blandt andet det populære Tommi’s Burgerjoint, der gennem de seneste år har skabt lange køer foran deres restaurant i Kødbyen, samt islandske specialiteter fra Skyr Original og SS Pølser. 

Derudover er der mulighed for at købe øl og sodavand, der kan nydes i et opstillede loungeområde. Der vil være aktiviteter for børnene samt konkurrencer om gavekort til en lang række forskellige sponsorer.

PROGRAMMET FOR EM’2016 PÅ NORDATLANTENS BRYGGE:

  1. 13/6 kl. 18: Irland - SVERIGE
  2. 14/6 kl. 21: Portugal - ISLAND
  3. 17/6 kl. 15: Italien - SVERIGE - vises ikke.
  4. 18/6 kl. 18: ISLAND - Ungarn
  5. 22/6 kl. 18: ISLAND - Østrig
  6. 22/6 kl. 22: SVERIGE - Belgien
  7. 27/6 kl. 21: ISLAND - England
  8. 3/7   kl. 21: ISLAND - Frankrig

DØRENE TIL PLADSEN ÅBNER 2 TIMER FØR KICK-OFF!